Scrapbog

Thomas G.

(aka. Thomas Grønnemark, 1975)

Oprindelig uddannet pædagog, med en historik der spænder over 10.000 bleskift til støtte for unge, som har det svært i livet. Efter min bedste overbevisning, er der ingen, som véd, hvad arbejdspres ér, før de har *fodret* over 60 sultne børn!

I 2005 holdte jeg mit første foredrag, og har rundet de første 300 oplæg. Alt for at undgå, at komme til at skifte bleer igen!

Om det har været for en lille gruppe sygeplejersker, eller for en virksomhed med 110.000 medarbejdere (ja okay, de var der ikke alle sammen), har aldrig betydet noget for mig.

Det vigtigste er, at at vi har det sjovt, og bliver ladet op imens, at vi lærer noget. Derfor er der fuld fart på mine foredrag, og ofte mere humor, end folk har lattermuskler til. Til gengæld får de så både mavekramper og aha-oplevelser, som de kan huske. I lang tid.

Jeg bliver betegnet som ”gnisten”, der sætter fut i tingene. Om det er i de daglige arbejdsgange, i den halvtørre temadag, til generalforsamlingen eller en helt fjerde sammenhæng, er underordnet. Medicinen er den samme, fordi det hele handler om mennesker.

Jeg er helt ufattelig pragmatisk og meget lidt akademisk. Selvom jeg har læst en del, kan jeg bedst lide at tage udgangspunkt i praksis. Altså i Jeres hverdag (som I briefer mig på inden foredraget), og de mange ting jeg selv har oplevet.

Uanset om I skal have et underholdende foredrag, have Jeres værdier indblandet, udfordringer eller fremtidsplaner, så er jeg klar med gode idéer til, hvordan vi kan gøre det med sjov og succes.

Hvordan det gik til, at jeg pludselig blev Verdensrekord indehaver, professionel professionel bobslædekører og Europamester i stafetløb, kan du læse mere om herunder.

Min historie - Fortalt på Jysk

Gymnasiet

Som en meget passioneret elev i oldtidskunskabs-timerne (ja det med de græske guder) skuffede jeg læreren gevaldigt. Hun brød sig ikke om, at hendes ynglings-elev virkede meget klog på græsk mytologi, mens han citerede fra ”Turen går til Athen” under bordet!

Fodbold

Som ung lovende fodboldspiller på højeste niveau var jeg udtaget til den første vigtige kamp mod arvefjenden. Samme dag var jeg også udtaget til min onkels firma-hold, der skulle deltage i den årlige indendørs turnering for håndværkere.
Jeg valgte det sidste.

Det havde træneren fuld forståelse for. Tyve år senere har jeg fuld forståelse for, hvorfor fodboldkarrieren sluttede der!

Militæret

Sergenterne kunne med stolthed sætte et par plusser ved en ung mand, der både kunne løbe, skyde og holde ud. Plusserne blev så suppleret med en sytten atten minusser, da de fandt ud af, at jeg havde tilladt mig temmelig mange dovne friheder under værnepligten… Kasseret!

Atletik

For første gang blev dovenskaben virkelig en fordel for mig og tre dejlige gutter på atletikbanen. Skøre udklædninger, kilovis af slik og fælles-hygge blev grundstenen for adskillige danske mesterskaber og et europamesterskab i stafetløb.

Bobslæde

I 2002 tog jeg sammen med en flok modige mænd på en fire år lang tur med målet om at kvalificere et dansk bobslædehold til vinter-OL i Torino. Midt i et inferno bestående af uheld, smerte og overlevelse dukkede den dovne energi op, og vendte tingene fuldstændig om!

Indkast-træner

”Verdens mærkeligste job” skabte jeg ved et morsomt tilfælde. Langsomt – med doven energi – skabte jobbet spektakulære resultater i fodboldverdenen. Folk jublede, og jubler endnu…

… men det er stadig ”Verdens mærkeligste job”!

Verdensrekord i indkast

Lakridskonfekt, det olympiske stadion i Berlin, Sukkersyge, Go´ Morgen Danmark, Kraftspring, et flystyrt, og en landskamp er de underlige ingredienser på vejen mod verdensrekorden i indkast…

… den ”Dovne Energi” var den største hjælper!

Hvor ”Doven Energi” bringer mig hen næste gang kan kun tiden vise!