Ny bog “Langtidsmodig”

Den 28. april udkommer jeg med min anden bog ”Langtidsmodig”. Min første bog ”Doven Energi” har solgt mere end 5.000 eksemplarer, og sælger stadig godt, men nu tænker jeg at det er tid til endnu en udgivelse.

Her kan du læse lidt om hvad ”langtidsmodig” handler om:

”Utraditionelle veje kan føre til ekstraordinære resultater.

Langtidsmodig er Thomas Grønnemarks fortælling om en bemærkelsesværdig karriere. Fra professionel bobslædekører med frygt for rutsjebaner, til at sætte verdensrekord med et kraftspringsindkast uden at kunne slå en kolbøtte, og til i dag at have nået drømmen om at blive indkasttræner i international topfodbold, selvom folk grinte af ham.

Gennem personlige historier og konkrete eksempler viser Thomas Grønnemark, hvordan det at tænke anderledes kan åbne døre, ingen troede eksisterede. Hele tiden med langtidsmodet som sin bærende livsfilosofi og evnen til at bryde enhver konvention for, hvad man kan lykkes med.

Bogen er samtidig også en udforskning af, hvor langt man kan nå, og hvor tæt man kan komme på sine drømme ved at tænke på tværs af discipliner, dyrke detaljen og turde gå alternative – og til tider virkelig usædvanlige – veje. Det handler om at se verden fra et nyt sted, at sige ja til det, der kan synes ubetydeligt, og samtidig være flinkere end flink.

En fortælling om at skabe sit eget mod og at turde forfølge sine drømme.”

Du kan købe bogen her på hjemmesiden til en ekstra billig pris som førsalgs- og maj tilbud – 150 kr. (inkl. forsendelse). Prisen i boghandlen bliver 239 kr.

Tilbuddet gælder til og med 31. maj.

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.